Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde på Vestereng

Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde på Vestereng

Vestereng hører organisatorisk under Socialafdelingen Botilbud i Svendborg Kommune.

Vestereng ledes af afdelingsleder Pia Appelrod, i samarbejde med afdelingskoordinator og stedfortræder Trine Bay Isager. Der er ca. 34 faste medarbejdere samt et antal studerende og vikarer tilknyttet.

Personalegrupperne er tværproffetionelt sammensat af pædagoger, social- og sundhedsassistenter og hjælpere, ergoterapeuter og omsorgsmedhjælpere. Herudover er der ansat et antal servicemedarbejdere: Pedel, husassistenter, kok/ernæringsassistent og medhjælper.

Der er døgnbemanding svarende til de aktuelle behov, herunder vågne nattevagter. Der arbejdes meget på tværs af teams og fagområder ud fra den intention, at helhedstænkning øger kvaliteten for den samlede ydelse.

Pædagoger er tilknyttet Vesterengs dagtilbud, Kulturcaféen, og tilrettelægger her arrangementer/aktiviteter for brugerne.

Herudover er der ansat et antal servicemedarbejdere: Pedel, husassistenter, kok/køkkenassistenter. Alle servicemedarbejdere har direkte kontakt med beboerne både servicemæssigt og pædagogisk, da man som beboer kan vælge at deltage i praktiske hverdagsopgaver i den udstrækning, man har lyst og evner til det.

Desuden er der ansat administrativt personale.

Værdi

Overordnet mission og målsætninger
Organisationens mission er overordnet:

at personer med betydelig, varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse har botilbud, der understøtter muligheden for at bevare deres særlige kultur og egenart hele livet

De overordnede mål er derfor:

at sikre den enkelte et trygt og socialt støttende miljø, hvor den personlige identitet understøttes gennem flest mulige valg i hverdagen

at sikre en balance mellem privathed, samvær, aktivitet og oplevelse ud fra den enkeltes identitet, formåen, kultur, ønsker og interesser

at formidle tilpasset service, omsorg og pleje, så den enkeltes værdighed og aktive stillingstagen opretholdes bedst muligt

Vision

Visionen bygger først og fremmest på rummelighed og på respekt for og anerkendelse af beboerne. For alle medarbejdere er det en kerneværdi, at beboerne kan bevare deres særkende og identitet. Hverdagen skal først og fremmest afspejle beboernes behov, ønsker og kultur. Beboerne repræsenterer stor mangfoldighed. Den individuelle støtte afspejler dette.

Vi lægger blandt andet vægt på at understøtte beboernes færdigheder gennem læring og ansvar i hverdagens opgaver. Vi træner sociale kompetencer i det fællesskab, der er med medbeboere.

Vi er opmærksomme på, at borgernes liv foregår i forskellige sammenhænge/relationer. Vi sikrer helhedstænkning i forhold til dette ved at arbejde med teorien om de fire livsarenaer: 1. Livet i det private hjem, 2. Livet med  naboer, 3. Livet i fællesskaber i og omkring nærmiljøet, 4. Livet ift. éns baggrund og rødder – geografisk såvel som menneskeligt.

Visionen beskriver, hvad vi gerne vil kendes på som medarbejdere:

  • Faglighed
  • En fælles ånd og vilje til at løfte i flok
  • Humor med gefühl
  • En høj æstetik i alt, vi er omgivet af
  • Engagement og arbejdsglæde
  • Omstillingsparathed
Kerneopgave

Vi skal, med en rehabiliterende tilgang, yde støtte, vejledning og omsorg til beboerne. Således beboerne opnår så trygt, selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt, ud fra beboernes forudsætninger og ressourcer.

Definitioner:

Støtte/vejledning = faglig viden, kunnen og handling med en anerkendende tilgang, relations arbejde og rehabilitering (fælles afsæt)

Omsorg = pædagogisk støtte/vejledning, ergoterapeutiske og sundhedsfaglige ydelser, praktisk hjælp, ernæring og kost (herunder kostregulering)

Trygt = døgndækning med tilgængeligt personale hele døgnet (vågen nattevagt), gode fysiske rammer inde og ude, tilpasset målgruppe

Selvstændigt = støttes i at kunne tage egne beslutninger og i at være med- og selvbestemmende

Meningsfuldt = At, så vidt muligt, opnå (få indfriet) egne ønsker og behov

Forudsætninger/ressourcer = fysiske, psykiske og sociale færdigheder (niveau og dagsform)

Helhedstænkning ud fra livsarenaer

Vesterengs beboere har ret til et varieret liv, som er tilpasset deres helt individuelle behov. Det, der betragtes som kerneopgaverne på Vestereng, er:

  • at give praktisk hjælp i hverdagen
  • at medvirke til naboskaber og socialt liv i og omkring boligen
  • at arrangere sociale og kulturelle oplevelser
  • at støtte den enkelte i at bevare tilknytning til familie og venner

Ud fra de elementer, hverdagen rummer, kan man definere beboernes vigtigste livsarenaer. Det er arenaer, som også er kendetegnende for livet blandt mennesker ”ude i samfundet”. Der er tale om 4 centrale livsarenaer – forstået som forskellige, sammenhængende, sociale miljøer, som den enkelte kan gøre brug af individuelt:

  1. arena: Privatliv - hjemmet, som udgør modellens centrum
  2. arena: Naboskab – de sociale tilknytninger i hverdagen
  3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet
  4. arena: Den historiske tilknytning – familien, lokalsamfundet

Modellen giver basis for at fastholde fokus på variation i hverdagen og på hver enkelt beboers individuelle behov, som kan dækkes i de forskellige, sammenhængende miljøer på Vestereng. Livet i de 4 arenaer kan varieres og mixes på utallige måder – og praksis viser, at det bliver det. Der er lige så mange typer hverdage, som der er beboere.

Modellen giver desuden basis for løbende evaluering og dokumentation af indsatserne. Det er afgørende, at medarbejderne formår at støtte op om beboerne i alle 4 livsarenaer. Det er et succeskriterium at hjælpe hver enkelt beboer til en hverdag, der rummer lige præcis den ”mængde” samvær og den type aktiviteter, som skaber livskvalitet og tilfredshed.

Beboerindflydelse

Beboerne er lokomotiv for ændringer i hverdagens rytmer og rutiner
Det kræver stor rummelighed og viden at kunne støtte beboerne i at få en god hverdag. Det kræver, at man kender og er tro imod den enkeltes unikke livsforløb, relationer og traditioner. Det er et højt prioriteret mål på Vestereng at møde alle beboere som individuelle personligheder, der har forskellige behov for omsorg, rytmer, regelmæssighed osv. Kommer der nye beboere med nye og anderledes behov, kan det påvirke de hidtidige rytmer og rutiner i hverdagen. Som ny beboer skal man kunne opnå ydelser, som ikke efterspørges af andre.

Beboerindflydelse – men også tydelighed fra personalet
Omdrejningspunkt for personalet er den enkelte beboers individuelle ønsker og behov, men samtidig skal de være bevidste om, at deres rolle også er at være modspillere for de personer, der har behov for at vide, at personalet står fast, når deres indre er kaos.

Der er en gruppe udviklingshæmmede, der med alderen får øget psykisk behov omkring tydelighed i rammer og miljø, struktur og autonomi i og omkring egen person, støtte og hjælp omkring beslutninger og aftaler. I ”dårlige” perioder har de således behov for at mærke omgivelserne. Derfor skal personalet evne at give og tage ansvar.

Formaliseret beboerindflydelse
Der afholdes boligforeningsmøder ca. hver anden måned. Alle Vesterengs beboere er pr. definition medlemmer af boligforeningen, men vælger selv aktivitetsniveauet. Man kan komme og gå, som man har lyst og energi til.

I ugen op til et møde snakker personalet med beboerne om, hvilke emner der skal på dagsordenen - typisk fx siden sidst runde, hvor ordet er frit, ønsker om aktiviteter og oplevelser i og uden for huset, hvad har været godt, hvad har været mindre godt - osv.

To medarbejdere er ansvarlige for, at møderne forløber på bedste måde, så de af medlemmerne, der har noget på hjerte, får den taletid, der er behov for.

Demens

Vestereng har de senere år gjort mange erfaringer med udviklingshæmmede, der får demens. Levealderen for udviklingshæmmede er steget meget inden for de sidste par årtier, hvilket har øget antallet af demente i denne gruppe. Samtidig er det en kendsgerning, at den gruppe af udviklingshæmmede, som har Downs Syndrom, meget ofte udvikler demens – og udvikler den ret tidligt.

Skemaer og handleplaner som redskaber til at tackle demens
Vesterengs særlige fokus og indsats omkring demens koordineres af pædagoger med demenskoordinatoruddannelse. Vi følger demensforløbet og fører status ved hjælp af særlige skemaer, hvor den enkeltes adfærd løbende kortlægges. Det giver mulighed for intern vidensdeling og fælles planer for, hvordan den demente bedst tackles og får så god en hverdag som muligt i tæt samarbejde med læger/psykiater.

Forståelse og empati
Nok så vigtig som skemaer og handleplaner er personalets forståelse for de beboere, der er blevet demente. Personalet skal have nærhed til at føle/være opmærksom på her-og-nu situationen. Det er langt fra alt, der kan sættes på skemaer. Den hjælp, der er behov for her og nu, kan ikke planlægges, men kræver opmærksomhed, forståelse og empati.

Hverdagen skal være så struktureret og genkendelig som overhovedet muligt. Pauser i gøremål og aktiviteter er noget af det sværeste for demente – hvad sker der? Hvad skal jeg? Pauser bliver nemt ”truende” og kræver hjælp fra personalet.

Situationsbestemt skærmning
Den demente skal have et værdigt liv, hvor svaghederne ikke bliver udstillet. Vi arbejder på Vestereng derfor med forskellige udgaver af skærmede enheder efter individuelle behov – kaldet situationsbestemt skærmning. 

Demens – også pårørendes sygdom
Det kan være utrolig svært for de pårørende at forstå og acceptere den udvikling, der sker med den demente. Det kan virke voldsomt, når man ikke kan følge familiemedlemmet fra dag til dag. De sene faser, hvor den demente er fuldstændighed hjælpeløs, er særligt svære for de pårørende.
På Vestereng tilbyder vi informationsarrangementer for pårørende omkring demens. Dette arrangeres og planlægges efter behov og ligger derfor ikke i en fast ramme.

Læs mere om demens i hæftet ”Når mennesker vender verden ryggen” – om udviklingshæmmede og demens. Vestereng, september 2006.

Aktivitetstilbud på og udenfor Vestereng

Internt aktivitets- og samværstilbud Kulturcaféen (dagtilbud) på Vestereng:

Kulturcaféen arbejder med individuelle mål, såvel som fællesaktiviteter. Aktiviteter planlægges både ud fra den enkelte borgers ønsker og gennem fælles dialog.
Mange aktiviteter foregår i forbindelse med dagligdagens almindelige opgaver i forhold til døgnrytmen, så som borddækning, bagning og andre praktiske gøremål. Der er gåture, cykelture og udflugter med bus. Både nærmiljø og det øvrige Fyn anvendes.
I dagligdagen høres musik, spilles forskellige former for spil inden- og udendørs, højtlæsning, film mv. Der er et tæt samarbejde med den lokale præst, der holder gudstjeneste på Vestereng en gang om måneden. Alle højtider og traditioner anvendes til at gøre en forskel i dagligdagen.
For alle aktiviteter gælder, at de skal medvirke til at udvikle og/eller bevare borgernes funktionsevne, så de kan magte så meget som muligt selv. Der er fokus på rehabilitering, hvilket betyder at stort som småt, individuelt og fælles i forhold til aktiviteterne, understøtter borgerne i at bevare ADL-funktioner og et så højt funktionsniveau som muligt.

Grønnemoseværkstederne
De beboere, der har evner og lyst til det, kan deltage i aktiviteter uden for Vestereng. Der samarbejdes med de beskyttede Grønnemoseværksteder i Svendborg, hvor en håndfuld af Vesterengs beboere har deres gang.

Læs

Økonomi

Hvad koster det?

Indskud: 16.915,00 kr.

For 2017 er udgifterne pr. måned som følger:
Husleje: 5.210,00 kr.
Á conto til varme, el, vandafløb samt antenne: 1.175,00 kr.

Der er bolig- og varmetilskud efter gældende regler.

Udgifter i forbindelse med opholdet afregnes med Vestereng. Som udgangspunkt er de månedlige udgifter i alt 1.788,30 kr., som dækker:

Kost 1.358,30 kr. (ved fuld kost)
Rengøring/vask: 280,00 kr.
Bus: 50,00 kr.
Fællesindkøb: 100,00 kr.