Aktiviteter

Aktiviteter

Aktiviteterne spænder bredt med spil, litteratur og lettere madlavning, for eksempel bager vi eller laver saft af årstidens frugter. Vi synger og spiller musik på guitar og fløjte og har kreative aktiviteter som at male billeder og kort. Vi holder fastelavn og julekomsammen.

De fysiske aktiviteter er for eksempel lettere gymnastik, afspænding, individuel fysioterapi, og pædagogisk massage.

Udendørsaktiviteter er gåture og cykelture på vores eldrevne sofacykel, eller de kan foregå på vores terrasse og stisystemer.

Udflugter kan for eksempel gå til seværdigheder, tur på stranden, bondegårdsbesøg og musikarrangementer.

Vi arbejder på at få etableret mulighed for at kunne ride og svømme.

Pædagogik

Vores arbejde tager afsæt i en neuropædagogisk forståelsesramme, som bygger på en analyse af den enkeltes forudsætninger, ressourcer, problemer og behov.

Vi har en rehabiliterende tilgang i arbejdet, hvilket betyder, at vi i den faglige tilgang har fokus på at genvinde, udvikle eller vedligeholde funktionsevnen.

Alternativ kommunikation er en vigtig del af vores arbejde. Vi anvender blandt andet tegn til tale, boardmarker, strukturplaner, tablets, talemaskiner og piktogrammer.

Vi arbejder med en sanseorienteret tilgang, hvilket betyder, at vi har fokus på stimuli der aktiverer føle-, lugte-, smage-, syns- og høresansen.

For at gøre hverdagen overskuelig, forudsigelig og rolig for den enkelte borgere, arbejder vi med en strukturpædagogiske tilgang i opgaveløsningen.